Thursday Sep 29, 2022

Nye digitale forretningsmuligheder med iværksætterens øjne - med Christian Schwarz Lausten - Episode 11

I teorien har meget iværksætteri rigtig dårlige odds, da man ofte er oppe imod etablerede spillere, som både har større kendskabsgrad, mere kapital, større arbejdskraft, flere diversificerede kompetencer og mere generel knowhow i industrien.

I praksis overskygges dette forspring dog ofte af at man også bærer på en masse kulturel arv, som spænder ben for nytænkning. Dette kan eksempelvis være tilfredshed med status quo, manglende forståelse for markedsudviklingen, interne magtkampe, IT systemer som ikke taler godt sammen, omstændige driftsprocesser eller manglende investeringsvillighed.

Dette lag af kompleksitet er iværksætterens mulighed for at lykkes, da man kan starte med et blankt stykke papir og bygge et værditilbud op på ny, som slår de etablerede spillere i markedet.

I dette afsnit sætter vi fokus på hvad etablerede spillere kan lære af iværksætterens evne til at finde huller i markedet, hvad der kendetegner en god iværksætter, og hvordan man kan analysere sig frem til den gode idé.

Med os i studiet har vi serieiværksætter og investor Christian Schwarz Lausten, som har flere succesfulde startups bag sig – blandt andet det digitale bureau Seismonaut og Gaest.com (som nu er solgt til Airbnb). Pt. beskæftiger Christian sig med den seneste start-up idé, Landfolk.com, som er en nytænkende markedsplads indenfor sommerhusudlejning, samt som investor som del af Founderment sammen med sin mangeårige partner, Anders Boelskifte Mogensen og Anders Holch Povlsens Heartland.

 

Tak fordi I lytter med!

P.S hvis I synes om podcasten, vil vi værdsætte hvis I vil smide en lille anmeldelse på den podcasttjeneste I benytter.

Hannu Vangsgaard, indehaver af Digital Acceleration og Mads Kivi Jensen indehaver af MadeAbout Consulting ApS.

#ChristianSchwarzLausten #Iværksætteri  #digitaltransformers #digitaltransformation #strategi #bestyrelse #ehandel #ecommerce #podcast

Comments (0)

To leave or reply to comments, please download free Podbean or

No Comments

Copyright 2021 Digital Transformers. All rights reserved.

Podcast Powered By Podbean

Version: 20240731